Du er her: 

AKUT HJÆLP TIL INDKØB

Situationen med coronavirus i Danmark er nu meget alvorlig. Den betyder bl.a., at vi ikke kan afholde gudstjenester. Der er meget, vi ikke kan gøre, men også en hel del vi KAN gøre, som at udvise næstekærlighed og omsorg for de, der nu i særlig grad har brug for det.

Ældre mennesker og kronisk syge har større risiko for at blive ramt af Coronavirus. Sundhedsmyndighederne anbefaler i særlig grad disse grupper at undgå midlertidigt sociale aktiviteter heriblandt indkøb, hvor man er i tæt kontakt med andre mennesker.

Vi vil gerne beskytte vores ældre medborgere og andre sårbare grupper i sognet, derfor tilbyder vi at hjælpe med indkøb i den periode, hvor vores land er særlig ramt af denne smitsomme sygdom. Har du brug for hjælp til indkøb eller kender du én, der har, så tøv ikke med at kontakte kirke-og kulturmedarbejder Maria Roed, tlf. 51500695/ mr@hover-grejsdal-kirker.dk  eller Kirkens kontor 75 85 31 56, kih@km.dk

Del dette: